Hostingguiden har fået muligheden for at interviewe en professionel programmør, som arbejder med webudvikling i sin hverdag. Han fortæller lidt om det at lave hjemmesider.
Se en dygtig programmør beskrive de vigtigste tendenser på markedet og få ideer til, hvordan du selv kan komme i gang med at programmere.
Vi træffer Henrik en torsdag aften på msn. Vi har aftalt et hurtigt interview, da Henrik har lidt travlt. Henrik er 25 år gammel, og han har 5 års ervervserfaring som programmmør.
Henrik, du har for nylig fået arbejde på Jubi A/S som seniorudvikler. Hvilke programmeringssprog anvender du i dit daglige arbejde?
Hos Jubii bruger jeg udelukkende PHP med en MySQL backend – men har programmeret i alt fra Progress 4GL til C++.NET. Når man ved, hvordan man programmerer, betyder sproget sådan set ikke så meget. Det er mere et spørgsmål om syntaks, og den afviger ofte ikke meget mere end eksempelvis danske dialekter afviger fra rigsdansk. Jeg bruger også HTML, CSS og Javascript hos Jubii.
Programmeringssprog er jo som ordet antyder et “sprog”. Det specielle ved programmeringssprog er, at en computer forstår det. Så når jeg fortæller computeren, at den skal gange 5 med 7, kan jeg gøre det i et utal af sprog, men måden jeg skriver det på ligner hinanden. Når det bliver mere avanceret end simpel matematik, kan det dog godt afvige lidt mere, og der er da også fordele og ulemper ved hvert sprog, men der er en grundstruktur, som ligner hinanden. Lidt ligesom, at danskere godt kan læse svensk eller norsk, fordi der er en lang række fællesnævnere.
Kan du sige lidt om, hvad der rører sig inden for udviklingen af software og hjemmesider i disse tider – hvad efterspørger kunderne?
Det store nye som alle taler om – som faktisk ikke er så nyt igen – er Web 2.0.
Essensen i Web 2.0 kaldes AJAX og er en metode – via javascript – som gør, at elementer på siderne opdateres uden at hele siden skal indlæses igen. Eksempler herpå er Facebook, iGoogle og gMail.
Det lyder smart. Er det en udvikling, vi kommer til at se på danske platforme?
Om vi kommer til at se Web 2.0 i Danmark? Det er her allerede!
Hvis man som pc-bruger gerne vil lære at programmere for at designe sin egen hjemmeside, kan du så give et par gode tips til, hvordan man kommer i gang? Er der ting, man bør være særligt opmærksom på?
Hvis man gerne bare vil lave en familiehjemmeside, vil jeg anbefale, man benytter et open source CMS-system som Joomla, der er brugervenligt nok til, at de fleste ville kunne lære det. Udover det er der en masse dokumentation som gør, at man kan læse sig frem til det meste.
At bruge Joomla kræver ikke en forståelse for programmering, men kræver dog lidt indsigt i HTML, CSS og muligvis Javascript.
Hvis man gerne vil i kast med at programmere sin egen hjemmeside, skal man klart starte med at sætte sig grundigt ind i HTML, CSS og evt. også Javascript. Derefter kan man hoppe videre til PHP e.l. En god ressource til at starte er W3C schools. De har en masse guides og referencer til det meste.
Og lige en sidste bemærkning: Det bedste udviklingsværktøj til PHP er Zend Studio, og det bedste udviklingsværktøj “overhovedet” er Microsoft Visual Studio – som findes i adskillige gratis express- versioner på Microsoft’s hjemmeside. De er absolut et godt sted at starte, hvis man gerne vil lære at programmere – herunder også andet end Web.
Henrik har talt, og det kan absolut anbefales at følge hans gode råd.
Altså:
1)Vil du lave en hjemmeside som fx en familiehjemmeside, er det en god ide at anvende et open source system som fx Joomla.
2)Vil du bruge Joomla, kræver det, at du lærer lidt om HTML, CSS og eventuelt Javascript.
Nu har du værktøjerne, kære læser, så hvis du har mod på det er det bare om at komme i gang.
God fornøjelse og held og lykke – måske lave du den næste Skype eller Facebook? 🙂
Hej og tak for den viden i har givet videre jeg er okay god til html og css men ikke php og da jeg læste det her fik jeg et størere indblik i hvordan og hvor man kan lære php tak for det.