WordPress 3.0 er snart på gaden, men der er tale om en meget stor opgradering, så vent med at opgradere.
Den vigtigste forbedring for den almindelige bruger er den forbedrede menustruktur. Nu er det muligt at definere et eksternt link i menuen alle angive en kategori som menupunkt.
Den største nyhed i WordPress 3.0 er dog, at WordPress og WordPress MU nu er lagt sammen i samme kode. Hvis ikke du har hørt om WordPress MU før betyder det bare, at du er ganske almindelig WordPress bruger. WordPress Multi User er en udvidet version af WordPress, der tillader at man kan køre flere blogs på samme installation, hvilket både giver bedre ydelser.
Den sammenlægning er en omfattende sammensmeltning af to store kodebaser, og selv om alt er testet vil der sikkert være nogle ubehagelige bugs. Vores anbefaling er helt klart, at du skal vente med at opgradere til 3.0.1 eller 3.0.2 kommer. Lad de andre bøvle med børnesygdommene og nyd sommeren.