Simply har desværre valgt at hæve prisen på .dk domæner, selvom det i lang tid har været muligt at have et .dk domæne igennem dem til kostpris.
Simply skriver i en pressemeddelse:
Vi skriver til dig, fordi du har et eller flere .dk-domæner, som bliver justeret i pris fra og med 1. april 2024:
Prisen foret .dk-domæne justeres med 10 kr/året, så prisen fremover bliver 100 kr/året.
Den nye pris træder i kraft, næste gang dit domæne skal fornyes.
Du kan til og med 31. marts 2024 forny dit domæne igennem Simply.com til den nuværende før-pris.
For det fleste vil dette ikke påvirke dem synderligt, da 10 kroner ekstra årligt næppe kan vælte hele budgettet, men for dem som har mange, ja måske flere hundrede domæner hos Simply, kan dette godt mærkes.
Her er en mulighed at betale domænerne direkte hos punktum.dk og derved få dem til kostpris. Det man blot skal gøre er at fjerne Simply som forhandler på sit domæne hos punktum.dk og sørge for, at man selv er at på som betaler samt at man har opsat PBS på sin konto.
Herefter vil du forny dine domæner direkte hos punkutm.dk udenom Simply. Dette kan du gøre lige gyldigt hvilken udbyder du har dit .dk domæne ved, om det så er nordicway, cHosting eller one.com – så kan alle med et .dk domæne selv betale det hos punktum.dk til kostpris.