DNS opsætning for begyndere
Hvis du har din egen hjemmeside eller blog er du måske stødt på udtrykket ”DNS opsætning”, men hvad er det egentlig for en størrelse?
Når du køber et domæne med webhotel skal domænet peges ind på webhotellet, således at en bruger der indtaster dit domæne i en browser bliver ført til serveren hvor din hjemmeside ligger. I situationen hvor du køber domæne og webhotel sammen sker dette typisk automatisk. Men hvis du senere tilkøber et nyt domæne eller skal pege domænet over på en anden server skal du vide noget om DNS opsætning.
DNS er en forkortelse af Domain Name System, som er et hierarki af navneservere, der oversætter domænenavne til IP-adresser.
I adresselinien i din browser står der nu www.hostingguiden.dk, og Hostingguiden har
IP-adressen 91.102.88.75. Dette er umiddelbart skjult for dig som bruger, men din computer har fået tilsendt IP-adressen fra en navneserver. IP-adressen tilhører naturligvis den server hvor Hostingguiden ligger.
Hvis du vil flytte din hjemmeside fra en server til en anden eller ændre hvilken mail server der skal modtage mails fra domænet skal du ændre DNS opsætningen for domænet. Det er meget forskelligt hvilke værktøjer de enkelte udbydere af webhoteller stiller til rådighed for DNS opsætning. I nogle tilfælde får du slet ikke adgang til DNS opsætningen og du skal så have fat i supporten for at få ændret DNS opsætningen for dit domæne.
Uanset hvordan du foretager DNS opsætningen for dit domæne skal du rent teknisk have oprette eller ændret de såkaldte DNS records for domænet.
DNS records
DNS systemet indeholder mange forskellige typer DNS records, men da denne artikel omhandler DNS opsætning for begyndere vil jeg kun komme ind på de vigtigste. De DNS records som du typisk vil stifte bekendskab med er:
- A-record
- CNAME-record
- MX-record
A-record
En A-record angiver en IP adresse
Eksempelvis “www.minhjemmeside.dk -> 91.12.34.3”.
Du kan også lave et stjernealiassom følger “*.minhjemmeside.dk -> 91.12.34.66”.
Stjernealiaset matcher feks “www.minhjemmeside.dk” og “ftp.minhjemmeside.dk”, men IKKE “minhjemmeside.dk”. Kombinere man de to A-records vil stjernealiaset fange det som er udefineret, feks “ftp.minhjemmeside.dk” og “mail.minhjemmeside.dk”, mens “www.minhjemmeside.dk” vil matche den A-record hvor det er angivet direkte.
En A-record angives i DNS på formen:
| Vært (host) | IP-adresse | TTL (Time-To-Live) |
|---|---|---|
| www.minhjemmeside.dk | 91.12.34.3 | 14400 |
TTL (Time To Live) er beskrevet nedenfor.
CNAME-record
CNAME står for “Canonical Name” og betyder alias. En CNAME-record angiver et alias for en A-record.
Eksempelvis “www.minhjemmeside.dk -> minhjemmeside.dk”.
Du kan også lave et stjernealias: “*.minhjemmeside.dk -> minhjemmeside.dk”.
Endeligt er det muligt at pege på et helt andet domæne: “www.minhjemmeside.dk -> andetdomæne.dk”
En server typisk flere opgaver som f.eks webserver, ftpserver, mailserver osv. For at camouflere dette kan man anvende en CNAME-records til at give serveren flere forskellige aliaser som f.eks. www.minhjemmeside.dk, ftp.minhjemmeside.dk og mail.minhjemmeside.dk. Fordelen ved at bruge CNANE-record i stedet for A-record at man kan skifte IP-adresse på alle disse domæner på én gang ved at ændre IP-adressen på den A-record som alle CNAME-records peger på.
En CNAME-record angives i DNS på formen:
| Vært (host) | Kanonisk navn | TTL (Time-To-Live) |
|---|---|---|
| www.minhjemmeside.dk | 91.12.34.3 | 14400 |
TTL (Time To Live) er beskrevet nedenfor.
MX-record
En MX-record angiver “Mail eXchange” for domænet, hvilket er den mailserver der skal modtage emails fra domænet.
Mailserverne angives i prioriteret rækkefølge og typisk angiver man to mailservere således at mails ikke går tabt, hvis en af serverne ikke svarer.
En MX-record angives i DNS på formen:
| Vært (host) | Mail udveksler (mailserver) | Prioritet | TTL (Time-To-Live) |
|---|---|---|---|
| minhjemmeside.dk | mail1.server.dk | 10 | 14400 |
| minhjemmeside.dk | mail2.server.dk | 20 | 14400 |
Man må IKKE lave en MX-record som peger på en CNAME-record! En MX-record skal altid pege på en A-record.
Time To Live
TTL (Time To Live) angiver i sekunder, hvor lang tid et DNS opslag skal caches på navneservere og brugernes computere. I ovenstående eksempel er TTL sat til 14.400 sekunder, hvilket svarer til 4 timer. Det betyder at der går op til 4 timer før en DNS ændring vil slå igennem på computere og navneservere der har cachet den på gældende DNS record. Typisk vil man sætte TTL mellem 4 og 24 timer.
Sætter man en lan TTL vil navneserverne blive belastet med flere opslag og sætter man en høj TTL skal navneserverne ikke foretage så mange opslag. Derfor er den eneste situation, hvor det giver mening at have en lav TTL, hvis du skal flytte hjemmeside fra en server til en anden. Ved at sætte lavt 24 timer før flytter din hjemmeside vil ændringen af DNS slå igennem med det samme, og hvis du har lavet en fejl kan du hurtigt skifte tilbage. Når alt er testet kan du igen sætte TTL højt. Hvis du flytter din hjemmeside mens der er en høj TTL er der lang reaktionstid og du har ikke samme mulighed for at skifte tilbage, hvis du har lavet en fejl.
DNS værktøj
Når man arbejder med DNS opsætning har man tit brug for at lave forskellige DNS opslag. Til det formål kan man bruge nslookup som er en del af Windows, men som kun er for den erfarne bruger. Hvis du fortrækker en grafisk brugergrænseflade kan jeg varmt anbefale DNSstuff.com, der tilbyder et en lang række DNS værktøj og DNS alarmer.
Endelig vil jeg anbefale dig at læse artiklen “Sådan flytter du dit site til en ny IP uden overraskelser“, der giver en opskrift på optimal skift af IP adresse.