Når man køber webhotel og har bygget sin side med en database, skal man være meget opmærksom på, hvilket webhotel man køber, for der er stor forskel på, hvilke databaser, de forskellige webhoteller udbyder.
Der kan dog godt opstå ret meget forvirring, når man taler databaser, for der er mange betegnelser i spil: SQL, MySQL, MSSQL, SQL Server osv.
Først og fremmest er det dog vigtigt at få på plads at SQL et sprog, mens MySQL og SQL Server er databaseprogrammer, der anvender SQL til at håndtere data.
Så hvad er forskellen så på de to databaseprogrammer?
MySQL databaser
MySQL databaser kører typisk på Linux webhoteller og er er et open source relationsdatabasestyringssystem, som ejes af Oracle Corporation. Har du bygge en hjemmeside, der anvender MySQL, skal du derfor sørge for at købe et webhotel, der understøtter dette.
MySQL fungerer i de fleste tilfælde sammen med PHP på Linux maskiner og derfor er det typisk et PHP webhotel, du skal vælge.
MSSQL
Mange kalder MSSQL for SQL, hvilket måske i virkeligheden er lidt snyd, for MySQL er også SQL. I stedet bør man nok kalde det SQL Server eller MSSQL (Microsoft SQL Server). Dette database system er også et relationelt databasestyringssystem udviklet og ejet af Microsoft.
Netop fordi det er ejet og udviklet af Microsoft, kræver det også, at du købet et webhotel, der underliggende kører på Microsoft teknologi, f.eks. et ASP.NET webhotel, eller har de rette PHP-udvidelser til, at du kan kommunikere med en MSSQL database.
Der findes nemlig også den mulighed, hvor du hoster din database ét sted og din hjemmeside et andet. Her det det blot vigtigt, at du kan kommunikere med dit databasemiljø, da det ikke er alle programmeringssprog, der som standard kan kommunikere med og forbinde til en MS SQL server.
Du kan lære mere om udvikling med Microsoft SQL her.
Kort fortal er foskellen således at MySQL er et open source databasestyringssystem udviklet af Oracle og er populært til webapplikationer og open source-projekter. Det fungerer på tværs af forskellige operativsystemer. SQL Server er udviklet af Microsoft og er en proprietær database ofte brugt i erhvervs- og Microsoft-miljøer. MSSQL tilbyder avancerede funktioner til backup, transaktioner og sikkerhed og fungerer bedst på Windows, men understøttes også på Linux miljøer med de rette udvidelser.
MySQL ofte brugt til websider, mens SQL Server er udbredt i virksomheder med store mængder data.