Der er ikke længe til vi går ind i 2027, og der er ingen tvivl om, at du i 2027 vil kunne lave en hjemmeside lettere og formentlig også billigere end nogensinde før.
Udviklingen indenfor AI er gået rigtig stærkt i 2026, og det har gjort det muligt at lave hjemmesider på en helt ny måde, både uden at kode og uden at bruge CMS-systemer, som f.eks. WordPress, der for nogle mennesker kan være lidt uoverskuelige at bruge.
Vi skal i denne artikel kigge på, hvordan du i 2027 lettest og billigst får lavet din egen hjemmeside. Lad os først kigge på hvilket værktøjer og systemer du skal bruge.
Brug AI til din hjemmeside, men behold friheden til at vælge udbyder
AI kan gøre det både nemmere og hurtigere at bygge en hjemmeside. Det er dog værd at tænke over, om du samtidig gør dig afhængig af en bestemt platform.
Der findes allerede et hav af AI-hjemmesidebyggere. Nogle tilbydes af hostingudbyderne selv, mens andre er selvstændige tjenester som Framer og Lovable, hvor du typisk betaler et abonnement.
Udfordringen kan opstå, hvis du senere vil flytte din hjemmeside. Afhængigt af platformen og de funktioner, du bruger, er det ikke altid lige nemt at tage hele løsningen med til en anden udbyder. Det kan blive en ulempe, hvis priserne stiger, eller dine behov ændrer sig.
Vores anbefaling er derfor at bruge en generel AI til at bygge hjemmesiden og bede om at få alle filerne udleveret i et format, du selv kan hoste. På den måde kan du vælge den hostingudbyder, der passer bedst til dine behov, og lettere flytte siden senere.
Du kan eksempelvis vælge en dansk udbyder, hvis du ønsker hosting inden for EU. Servernes placering er dog ikke i sig selv en garanti for, at GDPR overholdes – det afhænger også af, hvordan personoplysninger behandles.
Her er de konkrete steps du skal igennem
Hvis du vil bygge en nem hjemmeside uden at kode og uden at betale et ekstra abonnement hos en hjemmesideudbyder, så gør sådan her:
- Åben en AI du allerede bruger. Det kan f.eks. være ChatGPT, Gemini eller Claude
- Bed den om at lave en simpel hjemmeside kun med HTML, CSS og evt. JavaScript. Hvis det bare skal være en helt simpel side med information om dig eller din virksomhed, priser og måske noget kontakt-info, så kan du evt. bede den om at lave det som en one-pager. Du kan også beskrive farver og evt. uploade billeder til chatten, som den skal bruge
- Bed om preview direkte i chatten, og hvis du har rettelser, så bed din AI om at lave dem, indtil du har en side du synes fungerer
- Bed din AI om at give dig hele hjemmesiden i en ZIP-fil.
Nu har du faktisk din hjemmeside klar, og du skal bare have den publiceret. Hvis du allerede betaler et abonnement for f.eks. ChatGPT, har det ikke kostet dig noget at lave siden udover det du allerede betaler. Det kan også være at din side er så simpel, at du kan bruge en gratis AI til at lave den.
Publicering af din nye hjemmeside
Nu har du hjemmesiden i en ZIP-fil, men hvad gør du så?
Der findes rigtige mange gode hosting-udbydere i Danmark, som du kan vælge imellem, og hvor din side nemt kan hostes, men vi vil klart anbefale, at du tager et kig på nordicway, som er en af de bedste danske hosting udbydere lige nu.
Grunden til at netop Polar55 også er god til hjemmesider lavet på denne måde er, at de har en publiceringsfunktion, hvor du bare kan trække din ZIP-fil ind i deres værktøj, og så publiceres den på dit domæne.
Du kan se en video af, hvordan det fungerer her.
Herunder kan du desuden se, hvordan deres værktøj ser ud og hvilke begrænsninger det har til f.eks. de filer du må uploade.

Med dette system kan du altså tage din ZIP-fil og publicere indholdet på få sekunder.
Men hvad gør du, når hjemmesiden skal opdateres?
På et tidspunkt får du sikkert brug for at ændre noget på din hjemmeside.
Det er heldigvis også ret nemt, især hvis du har gemt den ZIP-fil, du brugte, da du publicerede siden.
Du skal blot give ZIP-filen til din AI, f.eks. ChatGPT, og bede den om at pakke filerne ud og vise hjemmesiden.
Derefter kan du arbejde videre med siden og bede om de ændringer, du ønsker. Når du er tilfreds, får du en ny ZIP-fil, som du uploader igen for at erstatte den gamle version.
Konklusion
I 2026 har det været lettere end nogensinde før at lave hjemmeside helt uden at kode og faktisk også uden CMS´er som WordPress. 2027 bliver ikke anderledes, og hvis du virkelig vil lave en nem og billig hjemmeside, så bør du bruge en AI, du måske bruger i forvejen til at lave siden med og uploade den til en billig finsk hosting udbyder.
På den måde undgår du et ekstra abonnement til en dedikeret AI-hjemmesidebygger, og du kan nøjes med at betale for hosting (som du under alle omstændigheder skulle ud og købe et sted)
Du laver din side ved at prompte din AI, og når du har siden klar, beder du om en ZIP-fil med hjemmesiden i. Herefter skal du have den publiceret hos en hostingudbyder, og her anbefaler vi klart nordicway, fordi de både er billigere, har hurtigere servere og så tilbyder de en funktion, hvor du kan publicere indhold i ZIP-filer direkte via drag and drop.
Vi håber at du har kunne bruge denne guide og måske fået mod på at lave din egen hjemmeside i 2027 – det er i hvert fald lettere end nogensinde før.
Skriv et svar