Den vigtigste forbedring for den almindelige bruger er den forbedrede menustruktur. Nu er det muligt at definere et eksternt link i menuen alle angive en kategori som menupunkt.

Den største nyhed i WordPress 3.0 er dog, at WordPress og WordPress MU nu er lagt sammen i samme kode. Hvis ikke du har hørt om WordPress MU før betyder det bare, at du er ganske almindelig WordPress bruger. WordPress Multi User er en udvidet version af WordPress, der tillader at man kan køre flere blogs på samme installation, hvilket både giver bedre ydelser.

Den sammenlægning er en omfattende sammensmeltning af to store kodebaser, og selv om alt er testet vil der sikkert være nogle ubehagelige bugs. Vores anbefaling er helt klart, at du skal vente med at opgradere til 3.0.1 eller 3.0.2 kommer. Lad de andre bøvle med børnesygdommene og nyd sommeren.

• Application VPS
• Root VPS

Application VPS

Dette produkt henvender sig til brugere af open-source applikationer som fx Joomla eller WordPress, og giver mulighed for at indstille f.eks. memory limit og safe_mode. Specielt safe_mode giver problemer ved de billigere shared hosting produkter da det giver nogle uheldige begrænsninger som f.eks. betyder at man ikke kan foretage automatisk opgradering. Fordelen ved Application VPS produktet er at sitet styres gennem et kontrolpanel og webmasteren skal derfor ikke have kendskab til Linux.

Root VPS

Dette produkt er en klassisk Virtual Private Server løsning, og henvender sig derfor til den mere tekniske bruger. Det er både muligt at administrere sin VPS gennem ssh og et kontrolpanel.

I øjeblikket kører surftown en beta test på deres VPS produkter før de officielt lanceres. Rent teknisk baseres virtualiseringen på Virtuozzo fra Parallels, som er et gennemtestet og stabilt system, der bruges af mange hostingudbydere verden over. surftown oplyser at testen vil fokusere på en række teser vedrørende alt fra performance (fx RAM og CPU) til usability (fx test af back-up og restore) til Support SLA og supportartikler.

Løsningen kan selvfølgelig være at opgradere til et bedre webhotel, men det er dog ikke nødvendigt. WordPress giver nemlig mulighed for at man med et enkelt direktiv kan samle opgraderingen i mapper som FTP brugeren har fuld adgang til.

Gør som følger:
1. tilføj følgende linie til konfigurationsfilen wp-config.php
define('WP_TEMP_DIR', ABSPATH.'tmp/');

2. opret en mappe med navnet ‘tmp’ i roden af din WordPress installation.

3. Sørg for at mappen er skrivbar ved at sætte rettighederne på mappen til 757.

Herefter fungerer den automatiske opgradering.

Ny funktionalitet i WordPress 2.8.X

• Ny drag-and-drop widgets admin interface og nyt widgets API
• Syntaksfremhævelse under redigering samt opslag af funktioner
• Installering af nye temaer fra administrationen.
• Opdeligen af kontrolpanelet så widgets står i fire kolonner
• Understøttelse af tidszoner og automatisk indstilling af sommer- og vintertid
• Understøttelse af Microsoft IIS 7.0 URL Rewrite Module
• Hurtigere indlæsning af administrationssider

DNS er en forkortelse af Domain Name System, som er et hierarki af navneservere, der oversætter domænenavne til IP-adresser.

I adresselinien i din browser står der nu www.hostingguiden.dk, og Hostingguiden har
IP-adressen 91.102.88.75. Dette er umiddelbart skjult for dig som bruger, men din computer har fået tilsendt IP-adressen fra en navneserver. IP-adressen tilhører naturligvis den server hvor Hostingguiden ligger.

Hvis du vil flytte din hjemmeside fra en server til en anden eller ændre hvilken mail server der skal modtage mails fra domænet skal du ændre DNS opsætningen for domænet. Det er meget forskelligt hvilke værktøjer de enkelte udbydere af webhoteller stiller til rådighed for DNS opsætning. I nogle tilfælde får du slet ikke adgang til DNS opsætningen og du skal så have fat i supporten for at få ændret DNS opsætningen for dit domæne.

Uanset hvordan du foretager DNS opsætningen for dit domæne skal du rent teknisk have oprette eller ændret de såkaldte DNS records for domænet.

DNS records

DNS systemet indeholder mange forskellige typer DNS records, men da denne artikel omhandler DNS opsætning for begyndere vil jeg kun komme ind på de vigtigste. De DNS records som du typisk vil stifte bekendskab med er:

• A-record
• CNAME-record
• MX-record

A-record

En A-record angiver en IP adresse

Eksempelvis “www.minhjemmeside.dk -> 91.12.34.3″.
Du kan også lave et stjernealiassom følger “*.minhjemmeside.dk -> 91.12.34.66″.

Stjernealiaset matcher feks “www.minhjemmeside.dk” og “ftp.minhjemmeside.dk”, men IKKE “minhjemmeside.dk”. Kombinere man de to A-records vil stjernealiaset fange det som er udefineret, feks “ftp.minhjemmeside.dk” og “mail.minhjemmeside.dk”, mens “www.minhjemmeside.dk” vil matche den A-record hvor det er angivet direkte.

En A-record angives i DNS på formen:

TTL (Time To Live) er beskrevet nedenfor.

CNAME-record

CNAME står for “Canonical Name” og betyder alias. En CNAME-record angiver et alias for en A-record.

Eksempelvis “www.minhjemmeside.dk -> minhjemmeside.dk”.
Du kan også lave et stjernealias: “*.minhjemmeside.dk -> minhjemmeside.dk”.
Endeligt er det muligt at pege på et helt andet domæne: “www.minhjemmeside.dk -> andetdomæne.dk”

En server typisk flere opgaver som f.eks webserver, ftpserver, mailserver osv. For at camouflere dette kan man anvende en CNAME-records til at give serveren flere forskellige aliaser som f.eks. www.minhjemmeside.dk, ftp.minhjemmeside.dk og mail.minhjemmeside.dk. Fordelen ved at bruge CNANE-record i stedet for A-record at man kan skifte IP-adresse på alle disse domæner på én gang ved at ændre IP-adressen på den A-record som alle CNAME-records peger på.

En CNAME-record angives i DNS på formen:

TTL (Time To Live) er beskrevet nedenfor.

MX-record

En MX-record angiver “Mail eXchange” for domænet, hvilket er den mailserver der skal modtage emails fra domænet.
Mailserverne angives i prioriteret rækkefølge og typisk angiver man to mailservere således at mails ikke går tabt, hvis en af serverne ikke svarer.

En MX-record angives i DNS på formen:

Man må IKKE lave en MX-record som peger på en CNAME-record! En MX-record skal altid pege på en A-record.

Time To Live

TTL (Time To Live) angiver i sekunder, hvor lang tid et DNS opslag skal caches på navneservere og brugernes computere. I ovenstående eksempel er TTL sat til 14.400 sekunder, hvilket svarer til 4 timer. Det betyder at der går op til 4 timer før en DNS ændring vil slå igennem på computere og navneservere der har cachet den på gældende DNS record. Typisk vil man sætte TTL mellem 4 og 24 timer.

Sætter man en lan TTL vil navneserverne blive belastet med flere opslag og sætter man en høj TTL skal navneserverne ikke foretage så mange opslag. Derfor er den eneste situation, hvor det giver mening at have en lav TTL, hvis du skal flytte hjemmeside fra en server til en anden. Ved at sætte lavt 24 timer før flytter din hjemmeside vil ændringen af DNS slå igennem med det samme, og hvis du har lavet en fejl kan du hurtigt skifte tilbage. Når alt er testet kan du igen sætte TTL højt. Hvis du flytter din hjemmeside mens der er en høj TTL er der lang reaktionstid og du har ikke samme mulighed for at skifte tilbage, hvis du har lavet en fejl.

DNS værktøj

Når man arbejder med DNS opsætning har man tit brug for at lave forskellige DNS opslag. Til det formål kan man bruge nslookup som er en del af Windows, men som kun er for den erfarne bruger. Hvis du fortrækker en grafisk brugergrænseflade kan jeg varmt anbefale DNSstuff.com, der tilbyder et en lang række DNS værktøj og DNS alarmer.

Et webhotel med fri trafik betyder per definition, at du kan have uendelig mange besøgende på din hjemmeside uden, at du bliver faktureret for internettrafikken til og fra webhotellet. Faktum er bare at internetforbindelsen er en variabel omkostning for webhoteludbyderen, hvilket vil sige at jo større mængde internettrafik du har fra dit webhotel des større er omkostningen for udbyderen.

Vi er alle sammen vandt til at vores personlige internetforbindelse har en fast pris, hvor vi ikke betaler for forbruget, men faktisk er forbruget en reel omkostning for internetudbyderen. Grunden til at vi som forbrugere kan få 10Mbit for 300 kr er, at internetudbyderne laver gennemsnitsberegning på omkostningen og dermed kan de tilbyde en fast pris på internetforbindelsen.

Det samme gør sig i princippet gældende for udbyderne af webhoteller. Når de tilbyder fri trafik er det ikke fordi det er gratis for dem, men fordi de har foretaget en gennemsnitsberegning på samme måde som internetudbyderne. Jamen så skal vi bare være tilfredse med det eller?

Desværre er fri trafik ikke altid fri trafik. De fleste udbydere af webhoteller, der tilbyder fri trafik har med småt skrevet i forretningsbetingelserne at der alligevel er en grænse. Desværre er der ikke nogen af dem der oplyser en præcis grænse man kan forholde sig til. Det er en vurdering de foretager i hver enkelt sag.

surftown har valgt at gå forrest og vise hvordan man laver forretningsbetingelser der er gennemskuelige for forbrugerne. De har blandt andet valgt at gå fra fri trafik til en fast grænse på 30 GB i den mindste pakke og 70GB i den største pakke.

Er det vigtigt om der er fri trafik eller ej? Nej, de fleste hjemmesider kommer aldrig i nærheden af selv 30GB som er Surtowns mindste pakke.

Konklusionen er at man ikke skal lægge for meget vægt på fri trafik, og det er de færreste der bør bruge det som et udvælgelseskriterium. Når ikke man har en garanti for fri trafik er det måske bedre at have en garanti for en fast grænse, så der ikke kommer nogen overraskelser.

Selvom WordPress kun går fra 2.6.5 til 2.7 er der tale om en større opgradering. WordPress teamet forklarer selv at andre måske ville kalde den nye version for 3.0, men at de har valgt et mindre spring i versionsnummeret for at undgå inflation i versionsnummeret. I sidste ende er det jo også bare et nummer.

Administration i WordPress har virkelig fået en opgradering. Der er kommet nyt design som er både er mere fleksibelt og brugervenligt.

Derudover er en af de gode nyheder automatisk opgradering af WordPress og tilhørende plugins.

Nedenstående film fra WordPress viser alle de nye funktionaliteter.

Se en dygtig programmør beskrive de vigtigste tendenser på markedet og få ideer til, hvordan du selv kan komme i gang med at programmere.

Vi træffer Henrik en torsdag aften på msn. Vi har aftalt et hurtigt interview, da Henrik har lidt travlt. Henrik er 25 år gammel, og han har 5 års ervervserfaring som programmmør.

Henrik, du har for nylig fået arbejde på Jubi A/S som seniorudvikler. Hvilke programmeringssprog anvender du i dit daglige arbejde?

Hos Jubii bruger jeg udelukkende PHP med en MySQL backend – men har programmeret i alt fra Progress 4GL til C++.NET. Når man ved, hvordan man programmerer, betyder sproget sådan set ikke så meget. Det er mere et spørgsmål om syntaks, og den afviger ofte ikke meget mere end eksempelvis danske dialekter afviger fra rigsdansk. Jeg bruger også HTML, CSS og Javascript hos Jubii.

Programmeringssprog er jo som ordet antyder et “sprog”. Det specielle ved programmeringssprog er, at en computer forstår det. Så når jeg fortæller computeren, at den skal gange 5 med 7, kan jeg gøre det i et utal af sprog, men måden jeg skriver det på ligner hinanden. Når det bliver mere avanceret end simpel matematik, kan det dog godt afvige lidt mere, og der er da også fordele og ulemper ved hvert sprog, men der er en grundstruktur, som ligner hinanden. Lidt ligesom, at danskere godt kan læse svensk eller norsk, fordi der er en lang række fællesnævnere.

Kan du sige lidt om, hvad der rører sig inden for udviklingen af software og hjemmesider i disse tider – hvad efterspørger kunderne?

Det store nye som alle taler om – som faktisk ikke er så nyt igen – er Web 2.0.

Essensen i Web 2.0 kaldes AJAX og er en metode – via javascript – som gør, at elementer på siderne opdateres uden at hele siden skal indlæses igen. Eksempler herpå er Facebook, iGoogle og gMail.

Det lyder smart. Er det en udvikling, vi kommer til at se på danske platforme?

Om vi kommer til at se Web 2.0 i Danmark? Det er her allerede! Et godt eksempel herpå er rejseplanen.dk eller momondo.com

Hvis man som pc-bruger gerne vil lære at programmere for at designe sin egen hjemmeside, kan du så give et par gode tips til, hvordan man kommer i gang? Er der ting, man bør være særligt opmærksom på?

Hvis man gerne bare vil lave en familiehjemmeside, vil jeg anbefale, man benytter et open source CMS-system som Joomla, der er brugervenligt nok til, at de fleste ville kunne lære det. Udover det er der en masse dokumentation som gør, at man kan læse sig frem til det meste.
At bruge Joomla kræver ikke en forståelse for programmering, men kræver dog lidt indsigt i HTML, CSS og muligvis Javascript.
Hvis man gerne vil i kast med at programmere sin egen hjemmeside, skal man klart starte med at sætte sig grundigt ind i HTML, CSS og evt. også Javascript. Derefter kan man hoppe videre til PHP e.l. En god ressource til at starte er W3C schools. De har en masse guides og referencer til det meste.

Og lige en sidste bemærkning: Det bedste udviklingsværktøj til PHP er Zend Studio, og det bedste udviklingsværktøj “overhovedet” er Microsoft Visual Studio – som findes i adskillige gratis express- versioner på Microsoft’s hjemmeside. De er absolut et godt sted at starte, hvis man gerne vil lære at programmere – herunder også andet end Web.

Henrik har talt, og det kan absolut anbefales at følge hans gode råd.
Altså:
1)Vil du lave en hjemmeside som fx en familiehjemmeside, er det en god ide at anvende et open source system som fx Joomla.
2)Vil du bruge Joomla, kræver det, at du lærer lidt om HTML, CSS og eventuelt Javascript.

Nu har du værktøjerne, kære læser, så hvis du har mod på det er det bare om at komme i gang.

God fornøjelse og held og lykke – måske lave du den næste Skype eller Facebook?

Begynd med det samme på Lav-hjemmeside.dk!